10. april 2018 10:41

Bedre gæsteoplevelser med GPS-tracking

Hvordan kan vi bruge GPS-tracking til at skabe flere og bedre oplevelser sammen med vores gæster, så de kommer igen og anbefaler os til andre?

Det var temaet på Forummøde Hovedstaden d. 8. marts, hvor Flemming Sørensen, turismeforsker fra RUC, gav et indblik i GPS-tracking og de muligheder, der er med GPS-tracking.

Gæster og turister bevæger sig ikke nødvendigvis, som vi regner med eller forventer af dem. Men ved at bruge GPS-tracking kan vi få vigtig information om, hvordan turister og gæster bevæger sig rundt i byer og i attraktioner.

Den viden kan vi bruge til at blive klogere på, hvad det er for oplevelser gæsterne søger, og hvordan de sammensætter deres egne oplevelser.

Det er en vigtig viden, når der skal udvikles og skabes nye services og gæsteoplevelser. Og den kan bruges til at skabe bedre oplevelser sammen med vores gæster – oplevelser som er målrettet gæsternes behov og ønsker.

Se film her med oplæg fra Flemming Sørensen fra Center for Oplevelses- og Turismeforskning ved Roskilde Universitetscenter