Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er passeret.

Møde i NICE Forum – 25. februar 2015

25. februar 2015 kl. 12:00 - 16:00

Dato: Onsdag den 25. januar 2014

Sted: København Zoo

NICE Forum #6: Digital Service
Uddannelse af nye ansatte på nettet, intelligente apps, fingeraftryksscannere og ikke mindst effektiviseringer for millioner af kroner. Den digitale udvikling er kommet langt, og den kan i stigende grad være en hjælpende hånd i arbejdet med at give gæster gode serviceoplevelser. Det kom frem under sjette udgave af NICE Forum i København Zoo.

Jørgen Dinesen, IT-ansvarlig i København Zoo, fortalte om, hvordan parken reelt set ikke brugte digitale løsninger af nogen art for bare seks år siden – hverken i forhold til medarbejderne, gæsterne eller parkens administration. I dag er det meste af administrationen såvel som den interne og eksterne information digitaliseret. Eksempelvis bliver fakturaer og lønsedler sendt digitalt, der er gratis Wi-Fi frit tilgængeligt i det meste af parken, der live-streams fra eks. dyrefødsler, nyhedsbreve sendes ud digitalt, og Zoo trives i bedste velgående på mere eller mindre samtlige digitale medieplatforme. Står det til parkens IT-ansvarlige Jørgen Dinesen, så er de digitale løsninger et skridt i den rigtige retning i forhold til at give de mange gæster gode serviceoplevelser.

Casper Gjerris, IT- og produktionsdirektør i Lån & Spar Bank, kunne fortælle om en række bemærkelsesværdige resultater, som banken har opnået ved hjælp af digitale løsninger og effektiviseringer.

På bare tre år har Lån & Spar Bank formået at tredoble produktionskapaciteten med samme antal medarbejdere, reduceret produktionstiden fra uger til få minutter, mere end firedoblet antallet af kundemøder pr. kunderådgiver, haft en stigning fra 10.000 til 50.000 helkunder, samtidig med at kundetilfredsheden rækker til en tredje plads blandt samtlige 80 pengeinstitutter på landsplan. Resultaterne er i bund og grund opnået ved at lægge så mange opgaver ud på kunderne som muligt ved hjælp af digitale løsninger, f.eks. ved at digitalisere alle underskrivninger af dokumenter internt og eksternt, så man undgår ventetid og dobbeltarbejde i administrationen.

Casper Gjerris pegede på, at fremtidens digitale udvikling vil bygge på big data og kunstig intelligens. Ved hjælp af avancerede teknologier som eksempelvis IBM Watson bliver det således muligt at forudsige kundernes behov og ønsker, før de selv er bevidste om dem, hvilket åbner store perspektiver for virksomhederne.

Digitale trends

Tine Thygesen, CEO for rejse-appen Everplaces, fortalte blandt andet om, at turister i stigende grad rejser uforberedte i forhold til, hvad en destination har at byde på. Det betyder, at man som udbyder af en service eller et produkt skal kunne fange turisten i det øjeblik, de er på udkig efter en aktivitet eller en attraktion.

Tine Thygesen kom også ind på vigtigheden af at have interaktive og klikbare funktioner på f.eks. en tablets digitale kort. Det sker som resultat af, at forbrugere bliver stadigt mere utålmodige og tager nemme brugerløsninger som en selvfølge.
 
Se og download presentationerne fra mødet:

Tine Thygesen, Everplaces – Se præsentationen her.
Jørgen Dinesen, København Zoo – Se Præsentation her.
 
Dagens Program
12.00: ANKOMST & FROKOST
– Zoo byder på lidt let frokost, som også kan indtages under de første præsentationer.
 
12.30: VELKOMMEN TIL NICE FORUM #6
 
12.35: VELKOMMEN TIL ZOO
– Divisionschef Palle Juhl Taulov, Zoo
 
12.40: DIGITALE SERVICES OG DIGITAL FORMIDLING I ZOO
– IT-ansvarlig Jørgen Dinesen, Zoo.
Jørgen vil fortælle om Zoo med digitale øjne, før, nu og fremtiden. Han giver et indblik i nogle af de muligheder og udfordringer, som Zoo ser i forhold til digital formidling og digitale services, herunder hvorfor det kan være en fordel ikke at være digital firstmover.
 
13.00: SAMSPILLET MELLEM PERSONLIG OG DIGITAL SERVICE
IT- og produktionsdirektør Casper Gjerris, Lån & Spar Bank.
Casper fortæller om, hvordan Lån & Spar Bank arbejder med at udvikle det digitale og personlige møde med kunderne, hvordan data og viden om kunderne bruges til at optimere services til kunderne, og hvilke IT-trends banken holder øje med, når der kigges længere ind i fremtiden.
 
13.25: OPLEVELSER MED INTERAKTIV FORMIDLING
Lektor Troels Andreasen, Experience Lab, Roskilde Universitet.
Troels giver eksempler på interaktive installationer, der skaber oplevelser igennem visualiseringer og lyd. Især vil Troels fortælle om “Oplevelsescylinderen”, som formidler og skaber oplevelser på en ny måde.
 
13.50: PAUSE INKL. BESØG I DEN ARKTISKE RING
Vi får kaffe og kage serveret i Den Arktiske Ring, hvor vi samtidig oplever isbjørnene boltre sig.
 
14.30: INTRODUKTION TIL WORKSHOP OM SERVICEMANIFESTET
– Chefrådgiver Ole Kjær Mansfeldt, Wonderful Copenhagen og Lars AP, Fucking Flink.
Ole og Lars opsummerer hovedbudskaber fra første workshop om servicemanifestet, så alle bliver rustet til at deltage i den efterfølgende diskussion af det videre arbejde med udviklingen af servicemanifestet.
 
14.40: WORKSHOP OM SERVICEMANIFESTET
Gruppediskussioner med efterfølgende opsamling.
 
15.30: DE MOBILE OG DIGITALE MULIGHEDER
Iværksætter Tine Thygesen, tidl. CEO hos Everplaces.
Tine vil med baggrund i hendes erfaring med den succesfulde app Everplaces fortælle om de mobile og digitale muligheder, og hvordan man kan skabe oplevelser for brugerne ved hjælp af digitale services.
 
16.00: TAK FOR I DAG

HUSK at tilmelde dig NICE Forum #7 torsdag d. 16. april 2015 kl. 15.00 – 21.00 (inkl. middag)

Detaljer

Dato:
25. februar 2015
Tidspunkt:
12:00 - 16:00

Sted

Forside

Arrangør