18. december 2014 12:30

Fra serviceprojekt til servicemanifest

Det ny nordiske manifest, som var med til at sætte Danmark på det gastronomiske verdenskort samt Dogme 95, manifestet for dansk film, har inspireret til udviklingen af et dansk servicemanifest. Til NICE Forum #5 blev de engagerede medlemmer sat til at tænke stort.

Workshoppen bestående af medlemmer fra NICE Forum blev indledt af Katia Østergaard fra HORESTA og skal danne grobund for det videre arbejde med at udvikle et dansk servicemanifest. Manifestet skal være et skridt på vejen til, at Danmark kan blive verdenskendt for god service.

”Hvis nogle for 20 år siden havde sagt, at dansk film ville blive verdenskendt, så havde ingen troet på det. Det samme gælder, hvis nogle for 10 år siden havde sagt, at vores gastronomi skulle give Danmark priser for verdens bedste restaurant og verdens bedste kok,” siger Katia Østergaard fra HORESTA.

Servicemanifestet skal blive til gennem aktiv involvering af en lang række aktører fra hele turisme- og servicebranchen. NICE-projektet og NICE Forum kommer til at spille en afgørende rolle i denne proces for at skabe forandring i den måde at, vi yder service på.

’Her må du gerne moonwalke’

Om nogen ved Lars AP fra Fucking Flink, hvordan man skaber forandring. Facebook-gruppen Fucking Flink er en social bevægelse, som arbejder på at gøre danskere til verdens flinkeste folkefærd. Bevægelsen tæller i dag ca. 173.000 følgere og har været Danmarks hurtigst voksende Facebook-gruppe. Ifølge Lars AP kan fem forskellige skridt være med til at starte en bevægelse. Et af dem er at gøre det sjovt.

”Hvis man skal have folk med, skal det være sjovt. Eksempelvis var der for nogle år siden tre unge mennesker, der en sen nattetime satte skilte op langs søerne i København. I stedet for forbud om ikke at cykle og ikke at fodre ænder, havde skiltene positive budskaber som ’Her må du gerne moonwalke’,” fortæller Lars AP fra Fucking Flink.

De officielt-udseende skilte var sammen med andre eksempler og oplæg på dagen medvirkende til, at den efterfølgende workshop gav masser af gode input og ideer til det videre arbejde med servicemanifestet. Selvom ideerne strakte sig vidt og bredt, var der tre hovedpointer, som efterfølgende bliver centrale i udviklingen af servicemanifestet:

1) Find den særlige danske service: Der var blandt deltagerne bred enighed om, at der skal være fokus på en særlig dansk måde at yde service og skabe unikke oplevelser på. Det er et ’ikke-amerikaniseret’ og ikke-standardiseret og langt mere personligt, hyggeligt og ligeværdigt mindset, som skal kendetegne den gode danske serviceoplevelse.

2) Få service på skoleskemaet: Det at yde service og skabe unikke serviceoplevelser kommer ikke ind med modermælken og er ikke en obligatorisk del af skolen. Derfor anbefales det, at man med et service- og oplevelseskit kan få gjort service interessant for børn og unge langt tidligere.

3) Dyrk de fremragende eksempler: Det er væsentligt, at udviklingen af et servicemanifest tager udgangspunkt i, at der faktisk er virksomheder, som allerede leverer fantastisk service og unikke oplevelser. Manifestet skal formuleres fra toppen af, hvad vi kan – og ikke fra bunden. Vi skal ikonisere og hylde dem, der yder god service, fx gennem priser og udmærkelser af dem, der gør det bedst. Det vil løfte hele den danske servicebranche.

 

Se interview med Katia Østergaard fra HORESTA omkring servicemanifestet her.