03. januar 2019 11:52

En VILD NICE rejse hos Hotel Amerika

Det har været en VILD rejse med vores NICE eksperiment! fortæller direktør Peter Hansen fra Hotel Amerika. Vi har fået MOD og KREATIVITET til at udvikle gæsteoplevelserne på helt nye måder. Vi pingponger med hinanden og medarbejderne er hele tiden involveret i at udvikle nye gæsteoplevelser. Tidligere var organisationen meget topstyret; du skal gøre sådan og sådan, og du må ikke tænke uden for de rammer, der er sat op. Sådan er det ikke mere – i dag er medarbejderne involveret og det sprudler af kreativitet og ideer til nye gæsteoplevelser. Hør mere om den NICE rejse, som Hotel Amerika har været på her:
(Se mere tekst under filmen)

“Med konstant stigende krav om nye gæsteoplevelser, handler det om at klæde medarbejderne på til hele tiden at forny sig selv og gæsteoplevelsen på hotellet”, fortæller NICE konsulent Nille Preskorn fra Asnæs og Vangstrup. “Din organisation skal være med på det – og ledelsen skal bakke op. De skal have mål og retning. Og så de have en ordentlig portion mod og tillid til hinanden – for så er det, at det virkelig rykker”. Det er nogle af Nilles bud på, hvad der skal til for at skabe varige organisationsændringer, som gør, at man kan udvikle unikke gæsteoplevelser. Nille Presskorn har hjulpet Hotel Amerika med deres NICE eksperiment.