26. april 2017 15:27

NICE virksomhedsforum – møde d. 15. maj 2017 kl. 12-16

Kære NICE virksomhedsforum,

Nu nærmer tiden sig for vores møde den 15. maj kl. 12-16. Vi er meget glade for, at BC Hospitality Group vil være værter for os på Bellasky.

Temaet på mødet er: Fra manifest til gæst – hvordan udlever vi Oplevelsesmanifestet?

Vi har inviteret Lars AP fra Fucking Flink til at inspirere os til, hvordan vi kan gå forrest i bevægelsen mod mere mindeværdige oplevelser.

Kom og vær med i workshoppen og del jeres erfaringer og få inspiration til, hvilke metoder, værktøjer, målinger, cases, som gør det sjovt og enkelt at udleve de 7 elementer i Oplevelsesmanifestet. Manifestet er vedhæftet.

Tivoli Haven og RUC vil fortælle om de erfaringer, de har gjort sig i deres NICE eksperiment. I vil også høre om de andre NICE eksperimenter, vi har i gang og måske blive inspireret til at eksperimentere hos jer?

Husk at I altid er velkommen til at invitere andre virksomheder fra Region Hovedstaden til at deltage uforpligtende på møderne i NICE virksomhedsforum.

Vi glæder os til at se jer

Med venlig hilsen

Karen Brosbøl Wulf

NICE-projektleder

 

Program:

Tema: Fra manifest til gæst – hvordan udlever vi Oplevelsesmanifestet?

Vært: BC Hospitality Group, Bellasky, Center Boulevard 5, 2300 Copenhagen S

Frokost i Ballroom Lobby

Frokost sammen med NICE konsulentforum.

Velkommen til Bellasky og dagens program

BC Hospitality fortæller om deres arbejde med at udvikle deres serviceoplevelser og NICE præsenterer dagens program.

Erfaringer fra NICE eksperimentet i Tivoli

Charlotte Kling, Customer Experience Manager i Tivoli og Jens F. Jensen, RUC fortæller om erfaringerne fra eksperimentet i Tivoli om at skabe mere betagende oplevelser ved at arbejde med gæsternes emotioner.

Hvordan kan du gå forrest i NICE bevægelsen mod unikke serviceoplevelser?

Lars AP har stiftet Fucking Flink-bevægelsen og giver inspiration til, hvordan du kan gå forrest og gøre det sjovt og konkret at understøtte NICE bevægelsen og udleve Oplevelsesmanifestet i hverdagen sammen med dine kollegaer og jeres gæster.

Hvordan kan vi udleve Oplevelsemanifestet?

Workshop om hvordan vi kan inspirere hinanden i arbejdet med manifestet. Hvilke erfaringer har I gjort jer? Hvilke metoder, værktøjer, målinger, cases og andre erfaringer kan understøtte de 7 elementer i Oplevelsesmanifestet?

Nye eksperimenter hos Arthur Hotels, Halvandet og Strömma

Hør om de nye eksperimenter NICE har igangsat og bliv inspireret til eksperimenter i jeres virksomhed.

National udbredelse af NICE samt næste møde

Hør om arbejdet med den nationale udbredelse af NICE herunder opstart af NICE i Region Syddanmark.

Netværk og overraskelse