16. november 2018 12:36

De skaber unikke oplevelser i Nordjylland

Hvordan kan vi markedsføre os gennem oplevelser? Det kunne man blive klogere på ved NICE Forummøde i Nordjylland.

Her kunne deltagerne bla. høre mere om, hvordan dagens værter Skallerup Seaside Resort har et stærkt fokus på at skabe oplevelser for deres gæster.

På programmet var også NICE eksperimentet fra Hotel Amerika, hvor de skaber autentiske gæsteoplevelser, og inddrager lokationen som aktiv medskaber i oplevelsen. ”Med NICE var målet at sætte handling bag ordene og finde ud af, hvad der gjorde vores sted unikt. Her lagde vi vægt på vores placering i en skov og vores specielle navn. Herefter arbejdede vi med at lade disse ting gennemsyre vores virksomhed. Det betød, at skoven blev trukket ind i værelserne, og de fik navne efter amerikanske kendisser og præsidenter. Begrebet ’weekendture’ blev erstattet med, at vi nu sælger skovture. Hertil kom et stort arbejde med at få hele staben med på projektet”, siger Peter Lyngby Hansen, adm. direktør hos Hotel Amerika, som desuden fortæller, at virksomheden har arbejdet med et koncept, der hedder ”skoven med til bords” i hotellets restaurant. Hos Hotel Amerika har den nye måde at arbejde på givet gladere medarbejdere og højere gæsteanmeldelser.

Hør Administrerende direktør Peter Lyngby Hansen fortælle mere om erfaringerne fra Hotel Amerika i filmen fra Forummødet. (Artiklen fortsætter efter filmen).

Vi skal ikke kun sælge service, men i højere grad oplevelser, hvis vi skal fange opmærksomheden hos vores kommende gæster. Gæsterne vil overraskes, involveres, have stimuleret deres sanser, forstå og blive en del af det lokale liv, når de møder os og vores virksomhed. For at fange opmærksomheden hos vores gæster, skal vi skabe oplevelser og minder, som får dem til at komme igen og anbefale os til andre.

Der er en række ting, som jeres virksomhed kan arbejde med for at påvirke gæsternes oplevelser og den erindring, som de tager med sig fra mødet med jeres virksomhed. Det fortalte eksperten Dr. Isabelle Frochot fra det franske Savoie Mon Blanc-universitetet om ved forummødet. Det kan du læse mere i artikel om Experiential marketing her: LINK TIL ATRTIKEL