13. februar 2015 12:44

Servicemanifest på vej

Endnu en nyhed, der blev præsenteret på NICE Forum, var et kommende manifest for god service, som de frem organisationer bag projektet – HORESTA, Wonderful Copenhagen, 3F Privat, Service, Hotel og Restauration, RUC og Cphbusiness – arbejder på at realisere.

”Organisationerne bag NICE-projektet arbejder i øjeblikket på politisk plan med at få lavet et egentligt servicemanifest. Det arbejde har vi allerede nu sat i gang i regi af Turismens Vækstråd, og hvis branchen sammen kan nå til enighed om eksempelvis 10 punkter, så kan vi begynde at gå ud og synliggøre, markedsføre og skubbe den dagsorden frem på hele turismeområdet,” sagde Marianne Kragh, der er uddannelseschef i HORESTA, til de fremmødte.