05. juli 2017 10:35

Torvehallerne gør ekstraordinær service til ritualer

Torvehallerne

Torvehallerne i KBH er kendt for en kompromisløs og ambitiøs fødevarekvalitet – samme ambitionsniveau skal udleves og realiseres i mødet med gæsterne.

Derfor har Torvehallerne i samarbejde med NICE og NICE konsulenterne Kirsten Voxtrup og Anne Colbe Villum igangsat et NICE eksperiment. Formålet er at skabe en ekstraordinær helhedsoplevelse sammen med gæsterne – på tværs af kontaktpunkter, varekategorier og stadeholdere i Torvehallerne.

Medarbejdernes aktive involvering, egne erfaringer og ønsker fra hverdagen udgør grundlaget for eksperimentet. Målet er at aktivere service- og samarbejdspotentialet hos alle Torvehallernes dygtige medarbejdere, bringe dem tættere sammen og skabe et unikt sammenhold på tværs af alle stader, varekategorier og fysiske placeringer.

Med afsæt i dette skal der skabes ”hands on” redskaber til brug i arbejdet med at skabe unikke oplevelser for både Torvehallernes medarbejdere og gæster. Så den ekstraordinære service kan gøres til ritualer og skabe nye oplevelser for både medarbejdere og gæster hele vejen igennem Torvehallerne.

Ambitionen er, at eksperimentet kan skabe ny viden og inspiration om,  hvad der er værdiskabende for medarbejderne i mødet med gæsten. Erfaringerne og resultaterne fra eksperimentet vil blive formidlet på NICEs forskellige platforme. Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt gerne NICE sekretariatet.

Torvehallerne collage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *