Er du dødtræt af havearbejde, men stadig gerne vil have en flot have?

Er du dødtræt af havearbejde, men stadig gerne vil have en flot have?

Så er denne artikel noget for dig. Her vil du få lidt ideer til hvordan du kan indrette din have på sådan en måde at den er med til at holde sig selv. Dit havearbejde bliver minimeret og du kan bruge din tid på alt muligt andet. Om det er at lave andre ting eller sidde og nyde din have, det er jo så helt op til dig. 

 

Plant blomster der er flerårige 

Ved at plante blomster der er flerårige, slipper du for at skulle plante nye blomster hvert år. I stedet for skal du fjerne de visne blade om foråret, så vokser dine blomster frem helt uden din indblanding. Et fornuftigt blomstervalg til et blomsterbed, men minimalt vedligehold er stauder. de spreder sig, derfor behøver du ikke fylde hele bedet ud med det samme. Hvis du vil undgå at bruge flere timer af din sommer på at fjerne ukrudt, kan dette undgås ved at gå en tur med kultivatoren en gang i ugen. Det er hurtigt overstået og har den positive effekt at ukrudtet aldrig når at vokse sig stort og uoverskueligt. 

 

Minimer ukrudtet med bunddække 

En måde du kan minimere ukrudtet i dine blomsterbede på, er ved hjælp af bunddække. Her er der flere muligheder, så helt sikkert også en du vil synes om. Du kan vælge at have bunddække af planter. Her er flere forskellige muligheder, både med og uden blomster. En anden populær mulighed er bark, der skal lægges i et tilpas tykt lag, så der ikke vokser ukrudt op. Et minus er at barken er nedbrydelig, og derfor skal fyldes op med tiden. En tredje måde er at bruge granitskærver som bunddække, se den bedste pris på granitskærver her. Du kan med fordel lægge en ukrudtsdug under, denne løsning kræver ikke gentagne opfyldninger. 

 

Den simple krukkehave 

Vil du helt og holdent helt undgå have arbejde, men stadig gerne have blomster? Så kan dette snildt løses ved hjælp af krukker. Her kan havearbejdet ikke blive mindre. Krukkerne skal bare plantes en til to gange om året, alt efter om du også ønsker at have forårskrukker til at pynte din have. Det koster lidt hvert år, men her har dine blomstervalg selvfølgelig en betydning. Uanset hvilke blomster du vælger, vil du ikke skulle bruge din sommer på at fjerne ukrudt. Den kan i stedet for nydes blandt dine mange smukke krukker.